Alle kurser

Hos mig kan du lære selv at lave keramik - på mit værksted tilbyder jeg flere former for keramikkurser. Gå på opdagelse her på siden og find et kursus der passer til dig. Der er både én-dags kurser, private workshops og lange kurser. Det vil glæde mig at byde dig velkommen på værkstedet.

Se kategorier

Keramikkursus i København

Velkommen til keramikkursus i København hvor du lave dine egne kopper, skåle, lysestager, vaser, figurer, relieffer eller fade. Uanset om du er nybegynder i keramik eller har prøvet at arbejde med ler før, har du nu mulighed for at melde dig til et hyggeligt keramikursus med max 10 kursister på holdet. Jeg tilbyder endagskurser, weekendkurser, ungdomskeramik og 10 ugers aftenkurser, men du kan også selv samle et hold f.eks. til et firma event, polterabend eller fødselsdag, så finder vi sammen en dag der passer.

Keramikkurserne foregår i mit værksted i København, på skønne Islands Brygge, hvor jeg har indrettet et lokale i mit keramikværksted specielt til kurset. Du vil blive undervist i forskellige former for modellerings- og opbygningsteknikker så du har et godt afsæt for at realisere dine ideer. Derudover vil vi lege med dekorationsmetoder og glasering. Vi vil tale om formsprog og lære både det hvide porcelæn og det grovere stentøjsler at kende.

Tilbagemeldinger

Jeg er vild med lørdagsler. Det er sådan et fint arrangement med plads til kreativitet, hygge og samvær. Kristina er sød, hjælpsom og tålmodig og god til at vise nye metoder og give ideer til at komme videre så man får skabt nogen fine minder til at tage med hjem.

- Fie

Virkelig dejlige og tilfredsstillende 3 timer. Kristina viser teknikkerne grundigt og hjælper undervejs, så man føler sig tryg hele tiden. Selv hvis man aldrig har prøvet keramik før, går man hjem med nogle flotte værker og en god oplevelse.

- Ela